Torsdag den 27. maj 2021 – inkl. præmieoverrækkelse!!!
Nu er tingene næsten normale og herreklubben håber ikke der har været for mange Hørsholmere til Superspreder-event på Brøndby stadion!!! Men Johnny i Cafe Backtee, melder at Torsdagens tilbud vil være “Gullasch med grov mos” – meget passende på en dag hvor sommeren først er lige hjørnet. Hvis du ved du gerne vil spise gullaschen – så giv Johnny et praj på 30223807 – så han kan skrælle nok kartofler til mosen!
Vi vil også afholde præmieoverrækkelse, hvis alle er nået ind i tide og Kurt Fals har nået at beregne alle scores – der vil også blive uddelt gavekort/præmier fra de sidste 5 torsdage – til de dygtige der spillede sig til det!
Så… mød op og spis og drik og hyg og lad os se om vi kan huske at skabe den gode gamle Herreklub-stemning i Kokkedal Golfklub!