vip

Sidste mand lukkede og slukkede!

2023 sæsonen fik en særdeles værdig og hyggelig afslutning med lidt golf og MEGET særdeles velsmagende Wienerschnitzel.

Vi fulgte op med et imponerende præmiebord, hvor Herreklubben igen viste sig som en god sponsor – det er jo os selv der deler gavmildt ud!

Præmietagerne var delt i to rækker med de 16 laveste hcp i en række og de 16 højeste i en anden:

Nr. 1 i A-rækken med 22 point for de første 9 huller på KG’s bane blev Jørgen Brandt med flotte 22 point, mens nr. 2 blev Christian Tolderlund med 21 point (og bedst på de sidste huller)

Nr. 1 i B-rækken fik sat hele 23 point ind på kontoen den første torsdag – så godt spillet af Flemming Kisum der fik flot nyt handicap! Nr. 2 blev ikke overraskende Jørn Bach-Christensen med 21 point, hvor Jørn klogeligt valgte at slå til på de sidste 3 huller!!!

Vi fandt derefter omkring 15 glade klappepræmietagere da Herreklubben havde ryddet lidt op i skabet hvor vi opbevarer diverse præmier der er tilbage efter en sæson!

Nu går vi i hi – med mindre man vælger at holde formen vedlige med lidt vintergolf.

Herreklubbens bestyrelse knokler dog ufortrødent videre med planlægning af 2024 sæsonen, og da påsken falder tidligt i år, vil vi forsøge at arrangere ForSæsonMødet allerede den 4. april 2024. Glæd jer til det, fordi vi har en meget spændende taler på bedding.

Tak til jer alle sammen for at bidrage til vi fortsat vil og kan prale af at have Danmarks Bedste og Største Herreklub.