Resultatet fra Gillelejematchen den 12.8.2021
Vores meget traditionsrige årlige Gillelejematch, blev afviklet på en fantastisk bane i Kokkedal, hvor vejret også var med os.
Der var meget højt humør i alle de 23 hold som var sat på bedste vilkårlige vis – med 2 KG’ere og 2 GK’ere – så godt som muligt, da vi var et par stykke flere fra Kokkedal end fra Gilleleje. Men det blev til 91 deltagere alt i alt, og Café Backtee havde dækket festligt op udenfor med tele, pavillioner og lidt varmelamper! Det var dog en lun aften uden regn og uden blæst, så de mange fade med lækker mad fandt hurtigt ned i de sultne maver.
De 4 bedste hold blev behørigt præmieret, ligesom to individuelle præmier til hver klub til de spillere der ikke havde nok opbakning fra deres hold til at vinde holdpræmie, fik rødvin som Home, Hørsholm meget gavmildt havde sponseret til turneringen.
Lad os bare prale af det: Herreklubbens medlemmer spiller bare god golf! Rigtig god golf, endda. Og resultatet af Hovedturneringen – Kokkedal mod GIlleleje – afspejler da også at der med de 25 bedste scores fra hver klub, var stor forskel på gennemsnittet.
Kokkedal med 897 point mod Gillelejes 787! Det giver et KG-gennemsnit på ca. 36 og et GK-gennemsnit på 31! For at være blandt de 25 bedste fra Kokkedal, skulle man lave 32 point, mens Gillelejeherrerne mått tage 2 med 27 point med blandt deres bedse 25.
Tak til alle for den store indsats, som har betydet at vores maleri nu igen indtager sin plads på det berømte søm på væggen oppe på gangen på 1. sal!