Alt det med småt
Herreklubben i Kokkedal Golfklub
er stiftet som et tilbud til Herrer på 20 år og derover i Kokkedal Golfklub om, at spille en runde golf under turneringsmæssige forhold til fremme af den enkeltes golfniveau og til at øge det kammeratlige samvær alle spillerne imellem.
Nye medlemmer kan få tildelt en mentor fra bestyrelsen, som vil hjælpe med praktiske forhold.
Der spilles på torsdage i sæsonen. Man bestemmer selv med hvem og på hvilket tidspunkt, man vil spille. Se dog nedenstående. Efter endt spil er der mulighed for middag og ca. kl. 21:00, er der præmieoverrækkelse.
Udover de enkelte torsdages individuelle vindere, er der gennemgående turneringer for hele sæsonen, f.eks. Holdturnering, Eclectic, Hulspil, Order of Merit og ”Best Man”.
Sponsorer:
Vore mange sponsorer fremgår af turneringsprogrammet og vores hjemmesider, og vi opfordrer medlemmerne til at støtte sponsorerne.
Herreklubben forventer bl.a. at støtten vises ved tilstedeværelse ved sponsorpræmie-overrækkelse – uanset om man har vundet eller ej.
Bestyrelsen:
Ved afslutningsfestlighederne for sæsonen udpeges den nye bestyrelse for Herreklubben. Den består af en formand plus 7-9 andre medlemmer, der sørger for regnskaber, match-afvikling, festarrangementer, finder sponsorer og står for kontakten til bestyrelsen for Kokkedal Golfklub, af hvilken Herreklubben er en officiel underafdeling med ca. 280 medlemmer.
Se i øvrigt vores hjemmeside: www.kokherrer.dk/bestyrelsen
Hvem kan være medlem?
Alle mandlige medlemmer af Kokkedal Golfklub der er fyldt 20 år inden ansøgning om medlemskab og som samtidig har spilleret i henhold til medlemskabs-kategori.
Skulle spillehandicap i løbet af sæsonen blive større end svarende til 36 slag fra Tee59 for Herrer, skal man spille fra max. 36 antal tildelte slag. Resultater vil blive korrigeret ud fra max. 36 slag, hvis et medlem skulle have fået tildelt mere end 36 slag.
Herreklubbens behandling af personlige oplysninger – GDPR?
Med den nye Persondataforordning kræves det at Herreklubben tilgængeliggør en oversigt over følgende:
- Vi behandler medlemmernes navne, adresser og email-adresse
- Det er Bestyrelsen for Herreklubben i Kokkedal der er dataansvarlig
- Formålet med registrering af oplysningerne er, at kunne udsende nyhedsbreve og at udsende opkrævninger for årskontingent
- Det er med baggrund i Foreningsloven at vi registrerer oplysningerne
- Vi opbevarer oplysningerne indtil udmeldelse af Herreklubben finder sted.
- Der videregives ikke oplysninger til aktører udenfor Herreklubben
- Oplysningerne opbevares af Herreklubbens kasserer, som vedligeholder disse.
- Oplysningerne slettes når et medlem udmelder sig af Herreklubben
Efter hvilke regler spilles der?
Efter golfreglerne for amatører. Alle slag tæller…!
Der spilles efter handicapsystemet. De fleste turneringer er tællende, hvor handicap reguleres op eller ned alt efter resultatet.
Det anbefales, at medlemmer med højt handicap forsøger at spille så tidligt på dagen som muligt, eller tilstræber at komme til at spille med medlemmer med et lavere handicap. Dette får spillet til at glide bedre, hvilket er ensbetydende med flere spillere på banen.
Selvom vi er en officiel underafdeling af Kokkedal Golfklub, og får “tildelt” tid om torsdagen på banen, er det ikke ensbetydende med, at vi har eneret til banen. Almindelig golfetikette skal derfor stadig udvises banens øvrige ikke Herreklub-medlemmer.
Tiden fra kl. 08.30 til 10.30 er reserveret til Herreklubben, og der må spilles i 4-bolde! Fra kl. 15:00 til 17:00 forsøger vi igen med at spille med 4-bolde. Dette gælder alle, der ønsker at spille 18 huller på disse dage, uanset om man er medlem af Herreklubben eller ej. På selve spilledagen kan ventuelle ledige tider bestilles på dagen i Golfbox eller via standeren i forhallen.
Bestilling af starttider i Golfbox for tider mellem 08:30 til 10:30 og tider fra 15:00 til 17:00 kan kun bestilles af Herreklubmedlemmer fra fredag natten til lørdag (ugen før!) kl 00:00 til søndag natten til mandag kl. 0:00.
Bemærk at “Sidste starttid” som er anført under “Program” ændrer sig i forhold til solnedgang.
Fra tirsdag kl. 0:01 kan alle uanset medlemskab af Herreklubben, bestille de ledige tider der måtte være tilbage. Det gælder også ubenyttede tider i bloktiderne!
Udenfor Herreklubbens “bloktider” kan man bestille til sig selv plus én gæst, der ikke må være medlem af Kokkedal Golfklub. Se i øvrigt KG’s hjemmeside.
Vi anmoder på det kraftigste alle til at bestille starttider i de to bloktider og at man undlader at bestille tider udenfor disse, før tirsdag kl. 0:01 hvor alle kan bestille enhver af de ledige tider – uanset bloktiderne.
Så sikrer vi at flest mulige der ikke er medlem af Herreklubben kan spille også om torsdagen, hvis ikke alle bloktider er bestilt.
* 08:30-10:30 (alle tider og 4-bolde tilladt) og 15:00 -17:00 (også 4-bolde på forsøgsbasis i starten af 2022-sæsonen!)
Hvad koster det at være medlem af Herreklubben?
Årskontingentet bliver fastsat år for år. For 2024 udgør kontingentet 400,- kroner. Kontingentopkrævning sendes via PBS omkring den 1. april. Ved senere indmeldelser, kommer opkrævning via posten!
Hvad bruges disse penge til?
Kontingent anvendes til præmier, fælles festarrangementer, administration, udflugter og venskabs-matcher med andre klubber.
Herudover anvendes et beløb til gaver ved de mærke-dage vore medlemmer kommer ud for.
Hvor og hvornår melder man sig ind?
Hos Herreklubbens kasserer eller formand og hurtigst muligt, dog senest dagen før man ønsker at spille med i den første turnering. Eller på Herreklubbens hjemmeside under “Om” og “Kontakt Herreklubben.
Er der specielle præmieregler?
Der spilles normalt i 3 lige store rækker:
- rækken er de mindste hcp.
- rækken er de mellemste hcp.
- rækken er de højeste hcp.
med 3 præmier i hver række.
Ved præmieoverrækkelse skal vinderne være til stede for at få sin præmie.
Gennemgående Holdturnering
Tilmelding foretages enkeltvis på Golfbox hvor man selvfølgelig skal være medlem af Herreklubben.
Der bliver trukket lod blandt alle tilmeldte, hvor der dannes 4-mandshold med en lav, en mellem, en lidt mere mellem og en høj-handicapper på hvert hold
2 spillere fra et hold kan godt spille sammen, men så SKAL der være en 3. mand med på runden som markør. Scorekort afleveres fuldstændig som normalt på individuel basis, og Herreklubben regner selv resultatet af holdturneringen ud. Det er summen af de 2 bedste score pr. runde (= Stablefordpoint) af de fire spillere – uanset om man har spillet sammen eller ej.
Resultatet af Holdturneringen vil være de 12 bedste holdturnerings-scores ud af de 17 runder hvor holdturneringen afvikles.
Vinderne skal naturligvis deltage i præmieoverrækkelsen til Afslutningsfesten for at få præmie.
Sponsor til Holdturneringen er igen i år:
Ferieturnering / Sommerturnering
Sommerturneringen afvikles igen i 2024, men som “almindeligt spil i Herreklubben” med samlet præmieoverrækkelse den 25. juli.
Tættest på 3. 9. 11. og 17.!
Sponsor med præmier hver torsdag til den der kommer tættest på par 3 hullerne er Københavns Malerservice A/S.
Man skal naturligvis være på green i 1. slag fra tee-stederne for at komme i betragtning…
Tættest på i 2 slag på 1.hul!
Sponsor er TRAX 1000.com
Man skal naturligvis være på green i 2.slaget for at komme i betragtning…
Tættest på i 3 slag på 15.hul!
Sponsor er ComfyBalls.com
Man skal naturligvis være på green i 3.slaget for at komme i betragtning…
Regnskab 2023
Regnskab 2023 | |||
Indtægter | Udgifter | ||
Overført fra 2022 | 38.576,20 | ||
Kontingenter | 98.750,00 | ||
I alt | 137.326,20 | ||
Præmier og drift | 26.806,92 | ||
Matchafvikling | 10.711,00 | ||
Skovtur | 12.697,76 | ||
Øvrige turneringer | 13.143,50 | ||
Adm, PBS, Bank, IT og Golfbox | 9.346,62 | ||
Overføres til næste år | 64.620,40 | ||
Balance | 137.326,20 | 137.326,20 |