Invitation til Golf og Gule Ærter 29. oktober
Golf og Gule Ærter!
Oktober er startet med fuld musik og vores Golf og Gule Ærter tradition er allerede i sving. Efterårsvejret har vist sig at kunne leve op til de bedste/værste forventninger og med stormende kuling og store bølger i Øresund, skal de 9 hullers golf på Kokkedal Golfklubs bane, dokumenteres på et scorekort og lægges i den røde postkasse.
Det gælder så samtlige torsdage i oktober… helt frem til den 29.10 klokken 18:00 hvor vi efterfølgende skal varme os med Gule Ærter, øl og snaps!
Men… vi har velvilligt stillet restauranten i klubben til rådighed for et andet arrangement, og derfor har vi fået lov til at indtage et lokale på Rungsted Kro hvor vi kan få serveret rigtige Gule ærter.
Der er så behov for at man tilmelder sig via Golfbox og det gælder naturligvis kun spisningen! Vi er ligeglade med om der er spillet en eller flere runder golf i oktober. Vi ser mest denne torsdag aften som en fin lejlighed til at hygge lidt i den mørke tid.
Prisen for Ærterne er 100kroner inklusive den første øl, og vi har aftalt en skarp pris per snaps til 25 kroner og en flaskeøl til 25 kroner! Regn selv sammen hvad det betyder i den sidste ende. Formlen er noget med (1 X Ærter)+(x X snaps) + (y X øl)=…
Så se at få tilmeldt dig, og glæd dig til en hyggelig aften i Herreklubbens trygge favn. Sidste tilmeldingsfrist er den mandag den 26. oktober!