Herreklubbens Store Sponsorturnering, de 4 finale hold består af:
Mr Gorm | Allerød Vin | Inforevision | Distinto Vin |
Jesper Høst Andersen | Michael Taagaard | Tom Nielsen | Michael Berg |
Kim Lysholt Pedersen | Tony Peacock | René Bukrinsky | Henrik Elholm |
Peter Henningsen | Jesper Skotte | Palle Schneider-Christensen | Gert Thorslund Petersen |
Lars Bodenhoff | Lars Dan-Wiebel | Ole Elming | Jesper Bülow |
Sven Carlsen | Erwin Norling | Tyge Korsgaard | Lars Bernth |
Mogens Bastved | Peter Arbs | Erik Jacobsen | Per Hagstrøm |
Frank Adrian Jensen | Lenart von Haffner | Stig Valente | Morten Sanddahl |
Kurt Friis Jensen | Steen Groth Clausen |
Det der så skal ske er følgende:
Turneringsbestemmelserne omkring Finalerunden til Herreklubbens Store Sponsorturnering siger, at der fra de 4 bedste hold vælges 2 spillere fra hvert hold, der stiller op i Greensome-turneringen torsdag den 22. september, og kæmper om de to præmier der er – men så er der til gengæld præmier til alle fra holdet der deltager i Herreklubbens Afslutning – både middag og præmieoverrækkelse. Man skal altså være tilstede for at modtage sin præmie! Husk tilmelding på Golfbox til Afslutningen, hvis I ikke allerede er tilmeldt.
Så… I skal blandt jer (og I har kunnet se jeres holdkammeraters email-adresser på det tidligere udsendte advis, så I kan korrespondere med hvem der skal stille op) altså kun finde to mand der danner et Greensome-par – men der er frit valg mellem jer fra holdet!
Det foreslås, at I vælger én “kaptajn” som har ansvaret for at stille med et to-mands hold, og at de to udkårne også både kan og vil stille op den 22. Da vi har 4-bolde på starttiderne, har vi besluttet at I ikke kan stille op med jeres 2-mands hold sammen med to andre fra jeres hold. Ikke for at så mistro, men blot for at sikre så fair en konkurrence som muligt!
I skal også huske at meddele Peter Arbs hvem I har valgt til at repræsentere jeres hold, INDEN I slår ud torsdag den 22/9!
Der er flotte præmier til alle fra de 2 hold der så – blandt de 4 Sponsorturneringshold – indbyrdes bliver bedst og næstbedst, mens de andre to holds deltagere “blot” deltager på lige fod med alle andre Herreklubmedlemmer der spiller Greensome-turneringen. Og dermed altså kan gøre sig fortjent til, ved godt spil, at vinde præmier i den “almindelige” Greensome-turnering, hvpor det er restauranten ved Magnus Strand, der er sponsor.
I Herreklubbens Store sponsorturnering spilles der om gavekort til Meny/Dalgaard, så det er så absolut umagen værd at komme i præmierne og altså at være deltager i Afslutningen!