Efterlysning!
Kære alle medlemmer af Herreklubben,
Vi har gennem mange år nydt godt af vore sponsorers gavmilde deltagelse med hensyn til præmier til vore torsdage og andre arrangementer.
I 2025 kan vi dog se at vi ikke umiddelbart kan få helt fyldt op på alle datoerne, så vi vil opfordre jer alle til at kigge rundt i jeres netværk om der ikke skulle være en interesseret sponsor, som vi kan få kontakt til.
Som sponsor bliver man eksponeret via hjemmeside og diverse nyhedsbreve, ligesom sponsorer ved deltagelse på torsdage vil opleve dette:
- Henvendelse i god tid fra Herreklubbens sponsorudvalg omkring den kommende torsdag og med mulighed for at fastlægge præmierne (3 præmier til hver af de normale 3 rækker, plus lidt klappepræmier).
- Tilbud om en starttid sammen med ønskede spillepartnere fra Herreklubben
- Middag og drikkevarer til sponsoren selv efter runden
- Mulighed for at reklamere for sig selv og sin virksomhed under præmieoverrækkelse
- Og deltagelse i socialt samvær i klubben
Du er meget velkommen til at kontakte os omkring det. Sponsorudvalget udgøres af Tyge Reimann (tyge.reimann@outlook.com) og Jesper Skotte (jyskotte@gmail.com)