Dameklubben inviterer til Pink Cup
Selvom Herreklubben laver et Pink Cup Arrangement så skal alle alligevel have muligheden for at deltage i Dameklubbens Pink Cup turnering.
Til fordel for Kræftens Bekæmpelse afholder Kokkedal Golfklub Pink Cup tirsdag den 6. juni 2017.
Pink Cup er en åben golfturnering, hvor alle klubbens medlemmer, damer og herrer med hcp under 46 kan deltage og golfspillere fra andre klubber er også meget velkomne
Tilmelding- og betaling af deltagergebyr sker via Golfbox senest den 29. maj 2017.
Efterfølgende skal du selv booke en starttid i Golfbox. Dette kan gøres en uge før selve turneringen.
Deltagergebyr:
KG Spillere: Kr. 250,00 Går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse
Greenfee spillere: Kr. 350,00 /de 250,00 går ubeskåret til Kræftens bekæmpelse.
Middag: Kr. 120,00
Hvis man ønsker at deltage i den efterfølgende middag med præmieoverrækelser sker tilmelding og betaling via Golfbox.
På spilledagen vil der være mange indlagte konkurrencer og flotte præmier i forbindelse med turneringen. Op til turneringen vil der desuden være forskellige aktiviteter til fordel for Pink Cup indsamlingen.
Vores ambition er, at Kokkedal Golfklub endnu engang får samlet rigtig mange penge ind til kampen mod brystkræft. Derfor er alle bidrag store som små vigtige!
Har du mulighed for at bidrage med et sponsorat, vil du eller dit firma ”købe et hold på dagen”, kan du skaffe sponsorgaver eller kan du skabe kontakt til relevante firmaer herom, hører vi meget gerne fra dig.
Alle andre former for donationer som kan støtte arrangementet er meget velkomne. Vi håber at se så mange som muligt på dagen til en god og hyggelig runde golf i en god sags tjeneste.
De bedste hilsner
Pink Cup udvalget
Bettina Søltoft Friis
Hanne Ekman Quist