Breaking News: Vi starter op i Herreklubben torsdag den 14.5
Vi er nu klar til at gå igang med Herreklubturneringer – dog i en foreløbig Corona-tilpasset udgave, som vil gælde den 14.5, 28.5 og 4.6:
Tidsbestilling via golfbox vil være “som normalt med bloktiden 08-10, hvor Herreklubbens medlemmer kan bestille en uge i forvejen og mellem 15-17, hvor Herreklubbens medlemmer fra midnat tirsdag (natten til onsdag) kan bestille tider. Opfordring: bestil i første omgang tider i bloktiderne så vidt der er ledige tider.
Fra torsdag morgen vil alle ledige tider kunne bestille af enhver der måtte have lyst til at benytte vores helt fantastiske bane. Det gælder også de evt. tilbageværende ledige tider i bloktiderne!
Bemærk: der vil IKKE være noget med “Tættest på” – da vi ikke vil have der berøres genstande undervejs – det gælder stadig også for boldvaskere og affaldsspande!
- Du møder op i klubben til den tid du har bestilt (evt. med at slå bolde lige inden)
- Kontoret udskriver en bunke “blanke scorekort” som lægges nede i starterhuset
- Spillerne tager eet kort hver, men skriver navn og DGU-nr på den spiller man er markør for!!!
- Spillet gennemføres og scores føres på kortene undervejs.
- Efter endt spil, skriver markøren under på det kort han har, og det lægges i Herreklubbens Røde Postkasse – som vil stå lige udenfor klubhuset.
- Herreklubben sikrer afhentning af kortene (enten løbende i løbet af torsdagen, sent torsdag eller i løbet af fredagen) og registrerer dem – akkurat som “normalt”… hvis I kan huske det?
- Resultaterne er dermed udregnet og kan offentliggøres på vores hjemmeside.
- Der vil være præmier – i sammen stil som tidligere – men som gavekort til nogle af vore trofaste sponsorer, som jo ikke kan deltage i overrækkelsen. Det tager vi samlet, når situationen muliggør dette
Vi glæder os til at komme igang, og håber I alle vil medvirke til at overholde de retningslinjer både KG og sundhedsmyndighederne har udstukket for vores yndlingsaktivitet.