Resultater

Resultatet fra Gillelejematchen

Det blev en pragtfuld dag i Gilleleje og de 27 mand fra Kokkedal fik så sandelig fuld valuta for pengene.

Banen fejler ikke noget, og greens var forberedt til vores dyst. Altså lynhurtige og med flag-placeringer der trodsede det mulige. Det havde de faktisk gjort med vilje for at vise hvad de kan deroppe!

  Fuldt hus og megen hygge – som det altid er på terrassen i Gilleleje

Der kan ikke stilles mange spørgsmålstegn ved resultatet:

Kokkedals 25 bedste scores (ud af de 27 der var smarte nok til at møde op): 629 point – gennemsnit 23 point

Gillelejes 25 bedste scores (ud af deres 53 tilmeldte til turneringen) : 868 point – gennemsnit 33 point

Man kan kalde det en gedigen røvfuld, men det gør ikke så meget når vi tænker på hvor god en dag vi havde deroppe… med fadøl inkluderet i den kæmpe grillbuffet og ellers til 45 kr. stykket. Og glansnummeret med 4 velsmagende Irsk Kaffe til 200 kr. ialt! Ja tak.

Sikke dog en lækker buffet med alt til faget hørende!

Vinderholdet… naturligvis med begge storspillende formænd!

Lidt sulten kan man vel altid være 🙂

Nu må vores billede efter de første 45 års dyster, lige hænge i Gilleleje indtil næste år hvor vi skal have det hjem igen